Menneskesynet gælder også læreren

Den gode intention er ikke en ekstra medarbejder

Læreren Anna skal undervise, følge tre børn med forskellige støttebehov, planlægge et værksted og koordinere to frivillige. Hun kommer forberedt, men hendes pauser forsvinder. En dag svarer hun skarpt til et barn, som spørger for tredje gang.

Hun har brug for at tage ansvar for sit svar. Hun har også brug for, at skolen tager ansvar for hendes arbejdsvilkår. Det er en fejl at gøre relationel pædagogik til et krav om, at læreren altid skal være rolig, uanset hvad organisationen pålægger hende.

Menneskesynet gælder ikke kun børnene. Det gælder også dem, der skal bære undervisningen.

Ledelsen skal kunne fjerne noget

Anna taler med lederen. De ser på opgaverne, ikke kun på hendes oplevelse af dem. Hvor mange samtidige forløb er der? Hvem koordinerer samarbejdspartnerne? Er planlægningstiden reel? Kan den nødvendige støtte dækkes af den bemanding, der faktisk findes?

Ledelsens første svar må ikke være endnu et kursus i robusthed. Det kan være relevant at udvikle kompetencer, men ingen kompetence fjerner en umulig opgavemængde.

Et værksted sættes midlertidigt på pause. Koordineringen samles hos én ansvarlig. Et komplekst forløb forenkles. Skolen viser dermed, at den hellere vil gennemføre færre ting godt end forsvare alle sine oprindelige ambitioner.

Kollegial støtte uden kontrolkultur

En kollega observerer et aftalt udsnit af Annas undervisning. Formålet er at undersøge overgangene, ikke at bedømme hendes personlighed. Anna får mulighed for at beskrive, hvad hun forsøgte at gøre, før de diskuterer ændringer.

Observationen kan vise, at en besked kommer for sent, eller at for mange elever skal skifte aktivitet samtidig. Den kan også vise, at Anna gør noget godt, som de andre kan lære af. Professionel feedback skal gøre praksis mere synlig, ikke gøre læreren mere overvåget.

Anna taler senere med barnet, hun svarede skarpt. Hun forklarer, at tonen ikke var i orden, og hvad hun vil gøre anderledes. Barnet skal ikke trøste hende eller høre om hendes private belastninger. De voksne kan vise ansvar uden at give børn voksenansvar.

En skole for lærere i alle aldre

Casen kunne handle om en nyuddannet lærer eller en erfaren lærer. Alder er ikke et sikkert mål for overblik, relationskompetence eller mod til at bede om hjælp.

Den Levende Skole skal rekruttere efter relevante faglige og pædagogiske kvalifikationer, samarbejdsevne og opgavens behov. Den må ikke blive en skole, hvor unge ansøgere oplever, at erfaring betyder mange leveår, eller hvor erfarne ansøgere på forhånd antages at være imod nye metoder.

Alle lærere skal kunne søge. Den fælles forpligtelse er professionel kvalitet og vilje til at arbejde med skolens værdier, ikke tilhørsforhold til en bestemt livsfase.

Spørgsmålet til de voksne: Har vi skabt vilkår, hvor lærerne kan arbejde menneskeligt og fagligt – eller forventer vi, at de kompenserer for systemet med deres personlighed?